7 dec 2009

Jean Malaurie: Thule – Det yderste land

Posted by Steffen Fog

Køb bogen (klik her)

Thule - det yderste land

Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Den franske opdagelsesrejsende Jean Malaurie har begået et billedsmukt og imponerende værk om udforskningen af Thulelandet og dets befolkning.

De fleste som har prøvet at stå på en bræ i over 1.000 meters højde, og set midnatssolen brænde mod nord med sit orange-røde længselsfulde skær, eller som har set nordlyset strække sit irgrønne tæppe fra vest mod øst over den hvide fjordis, vil for altid bære en lille udlængsel mod det arktiske – et lille ømt punkt der værker, hver gang der vises billeder af is og sne.

Disse mennesker må glæde sig. Nu kan de – forskere, opdagelsesrejsende og siriusfolk og alle andre, der har berejst det vældige Nordgrønland – opleve lidt af magien ved det arktiske, uden at de behøver at bevæge sig ud af de varme stuer og op til de vidtstrakte ismarker.

Med den nye bog Thule – Det yderste land, skrevet af den franske forfatter, polarforsker og direktør for arktiske studier ved L’ecole des hautes etudes (Paris) Jean Malaurie, er det ikke længere nødvendigt at hedde hverken Knud eller Rasmussen for at føle et vist slægtskab med de store polarforskere og opdagelsesrejsende, og være lidt med, når hundene kaster sig i selen for med strakte skagler at sætte slædelæsset i bevægelse.

Straks man slår op på side et vil man nemlig høre den arktiske vind suse, og den skarpe vinterkulde vil slå en i møde.

Irriterende subjektiv
Jean Malaurie store værk på over 450 sider fortæller om de store og tovlige mænd, opdagelsesrejsende og polarforskere og ikke mindst store personligheder, der fravristede noget af mystikken fra Thule-landet og dets befolkning, men som også tillagde det så meget mere. Med udgangspunkt i Thule, fortælles om knap 200 års kontakt mellem verdens nordligste folk, der befolker kysterne mod polarhavet, og de mennesker der opdagede det.

Alle de store er med, lige fra de første i området, Ross, Inglefield, Peary og Cook, til de i Danmark mere kendte Rasmussen, Freuchen og Koch, og fortællingen om disse suppleres af en omfattende samling af fotografier, tegninger og illustrationer, der sammen med landkort og skematiske oversigter over udforskningens historie giver værket et nærmest atlas-agtigt udtryk.
Der er dog et par ting, der gør, at man ikke kan kalde værket fuldstændigt og udtømmende. Dels er det uklart hvilke kriterier Malaurie har benyttet for at vælge de opdagelsesrejsende, der beskrives i bogen. Der er unægteligt mange af dem med, og det ligner en fuldstændig historisk gennemgang, men alligevel savner man i de seneste års forskning f.eks. en Eigil Knuth og det utrættelige mandskab ved slædepatruljen Sirius, der siden 1950 har bidraget væsentligt til f.eks. den kartografiske og zoologiske udforskning af Nordgrønland.

ANNONCE:

Ud over et par faktuelle fejl i tekst og kort, er det kedeligt at Malaurie til tider træder meget subjektivt frem i bogen, og falder for fristelsen til at tage politisk stilling til de eksempler på interaktion og gensidig påvirkning, som mødet mellem polarforskerne og inuitterne er ét langt eksempel på.

Julegaven er hjemme
Måske er han i sin gode ret dertil – måske kan man ikke berette om udforskningen af et helt folk, uden at tage politiske stilling til den moral og den mission, der stod bag udforskningen. Alligevel forekommer det meget malplaceret og ikke mindst forstyrrende, når han f.eks. allerede i bogens indledning omtaler inuitterne som “kommunister” – et begreb der helt sikkert var ukendt på de egne i de tider, og det giver ingen mening at anvende begrebet på Thule-områdets oprindelige befolkning.
Han fortsætter i samme skuffe, når han med næsten fornærmet indignation på vegne af Uummannaq-fangstbopladsens tidligere beboere, gør sig til dommer over retmæssigheden i amerikanernes anlæggelse af Thule Air Base i sommeren 1951 – også selvom han som eneste udenlandske forsker overværede landgangen.

Det klæder ikke et værk af denne type, og det gør, at man ikke kan betegne bogen som et egentligt opslagsværk, der kan afgøre hjemlige diskussioner om den tidlige arktiske udforskning. Malauries stillingtagen er ikke bare irriterende, den er også skadelig for seriøsiteten og troværdigheden. Den svækkes yderligere af, at forfatteren har valgt at tilegne et helt kapitel til sig selv – dobbelt så meget plads, som han levner Peter Freuchen. Det virker malplaceret, også selvom forfatteren ganske vist har rejst i området talrige gange, og har boet hos inuitterne fra 1950-51.

Samlet set er bogen dog et godt bud på en julegave, for med dette værk er det faktisk muligt at placere det meste af det Nordgrønlandske og arktiske univers under grenene på et mellemstort dansk juletræ. Trods fejlene og manglerne er dette en bog, der i lang tid vil stå på hædersplads i ethvert arktisk interesseret hjem.

Jean Malaurie: Thule – Det yderste land. Oversat af Poul O. Andersen. 452 s. ill., 499 kr. Gyldendal. Udkom den 20. november 2002.

(Denne boganmeldelse blev oprindeligt bragt i Dagbladet Information den 20. november 2002 )

Køb bogen (klik her)

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)

Comments are closed.