17 dec 2009

Kurt L. Frederiksen: Spor over isen

Posted by Steffen Fog

Genopdagelsen af Grønland

Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Den Danske Litterære Grønlands-ekspedition betød et skift i synet på Grønland, og den danske politik på øen. Ny bog giver et nyt sjældent indblik i ekspeditionsdeltagernes indbyrdes stridigheder og venskab – de senere så kendte Ludvig Mylius-Erichsen, Knud Rasmussen, Harald Moltke og Alfred Bertelsen.

Lederen af Den Danske Litterære Grønlands-ekspedition, Ludvig Mylius-Erichsen, var journalist, opvokset i Jylland og havde på kort tid etableret sig som navn i det københavnske skribentmiljø.

Han var inspireret af og til dels en del af det kulturradikale miljø, som talte blandt andre Viggo Hørup og Georg Brandes, og han var som sådan desuden tilknyttet Politiken.

Mylius-Erichsen virkede på en tid, hvor der var store samfundsmæssige og ikke mindst politiske omvæltninger i gang i Danmark.

Den parlamentariske forfatningskamp var i gang, og interessant er det at studere, at mens Mylius-Erichsen og hans ligesindede var en del af den udfordrende politiske kulturradikale gruppe, da han drog afsted på Den Danske Litterære Grønlands-ekspedition, som denne bog handler om, så var han en del af den etablerede politiske magteelite, da han nogle år senere drog afsted på Danmark Ekspeditionen – i øvrigt for aldrig siden at vende hjem igen.

Hans formål med Den Danske Litterære Grønlands-ekspedition, som han var iniativtager til, var at skrive om Grønland i aviser, tidsskrifter og bøger – og desuden kører over Melvillebugten på hundeslæde for at møde Kap York eskimoerne. Mylius-Erichsen ville sætte kritisk lys på forholdene i Grønland og på den danske politik for landet. Han ville gøre op med det tyranni, som blev bedrevet af ‘disse selvretfærdige cigardampende herrer i deres lukkede og støvede kontorer’ som han selv formulerede det. Han ville bryde sammenrendet af ‘præster og parasitter, hernnhutter og handelsfolk, der udnyttede grønlænderne’.

Og hans projekt lykkedes. I hvert fald kom strømningerne, som prægede hans tid, til at betyde en del for den politik man senere valgte for Grønland, og har nok ikke været helt uden betydning for den proces, der senere førte til, at Danmark tog overhøjhed over Grønlande senere – i 1920’erne.

Knud Rasmussen i centrum

Men på trods af disse bedrifter og denne betydning, er det ikke Mylius-Erichsen, der er hovedperson i Frederiksens bog.

Kurt L. Frederiksen er måske lige vel påvirket af sin kærlighed til Knud Rasmussen i dette værk – en kærlighed han nok fik grundlagt og i hvert fald til fulde eksponerede i sit litterære storværk velkendt af Grønlands-kendere, nemlig bogen Kongen af Thule.

Men på den anden side er denne bogs store fokus måske velbegrundet, i hvert fald bør det stå klart for enhver læser, hvor stor betydning Den Danske Litterære Grønlands-ekspedition fik for Knud Rasmussens liv, og den vej han siden fulgte, og dermed også for Grønland og fortællingen om landet og ikke mindst kortlægningen af landets folklore, myte- og sagnfortælling.

Knud Rasmussen fandt nemlig på Den Danske Litterære Grønlands-ekspedition med Mylius-Erichsen i spidsen tilbage til det Grønland, som han havde forladt som 12-årig for at gå på kostskole i Danmark. Han fandt tilbage til sig selv, fandt formålet med sit liv og oplevede den ene bekræftelse efter den anden. Han følte sig fuldstændigt hjemme, lyttede, snakkede, festede, indsamlede oplysninger, charmerede kvinderne og kørte hundeslæde. Han var i det hele taget ikke til at få hold på for de andre deltagere.

Heri lå så også kilden til den strid mellem Rasmussen og Mylius-Erichsen, der udviklede sig stadig mere bittert efterhånden som ekspeditionen skred frem. Oprindeligt måske grundlagt på den tur til Island de delte et par år tidligere, en tur der blev ledet af Mylius-Erichsen, men hvor Knud Rasmussen i kraft af sin naturlige charme straks blev midtpunkt og efterlod Mylius-Erichsen blot med rollen som det formelle midtpunkt.

Det problematiske forhold mellem Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen beskrives vel bedst med følgende dialog fra bogen taget fra det øjeblik ombord på S/S Botnia på vej hjem fra Island, hvor Knud Rasmussen og Mylius-Erichsen første gang taler om at tage til Grønland.

“Jeg har gennem mange år drømt om at komme til Grønland. Der må være meget at opleve – og skrive om for en kritisk journalist,” forsøger Mylius-Erichsen sig.

“Blækket fryser!” replicere Knud Rasmussen

“Man kan skrive med blyant.”

“Måske skulle man bare lytte til, hvad grønlænderne har at fortælle i stedet for at være så forhippet på at skrive sig selv ind over.”

Dialogen viser, at der allerede tidligt var konflikt og knas i samarbejdet. Ekspeditionens deltagere troede, at de havde et fælles projekt, men sammenholdet krakelerede og knirkede lige fra starten.

I hvert fald ifølge Frederiksen. I sin beskrivelse af de forskellige ekspeditionsdeltageres opførsel og psyke, har Kurt L. Frederiksen naturligt nok vinklet sin fortælling. Spørgsmålet er bare om hans beskrivelse af Mylius-Erichsen som en hovmodig, ærgærrig barnerumpe, der absolut går efter anerkendelse og berømmelse, og hans beskrivelse af Knud Rasmussen som en naturlig, impulsiv charmør, der blot går efter samvær med Grønland og grønlænderne er lidt for ensidigt og farvet.

At den tydelige kærlighed Kurt L. Frederiksen i øvrigt har demonstreret i sit værk Kongen af Thule om Knud Rasmussen livs og bedrifter kommer for tydeligt frem. Og spørgsmålet er om det kan lade sig gøre at lave så præcise personprofiler og beskrivelser af ekspeditionsdeltagernes personligheder og psyke blot på baggrund af dagbogsnotater. Det lader til, at Kurt L. Frederiksen har ladet meget fantasi, fiktion og forestilling komme med i bogen.

Ikke et historisk dokument

Han skriver da også selv, at bogen ikke er ment som en historisk dokument, blot en historisk roman, der skal give ét bud blandt mange på, hvordan det hele kan være foregået.

Bogen bør således ikke blive brugt som facitliste eller historisk dokument vedr. ekspeditionen, og middagsselskaber og aftendiskussioner i Grønlands-interesserede hjem bør ikke lade bogen indgå som den eneste kilde til afgørelsen af uenigheder om de faktiske hendelser i Grønland kort efter forrige århundredeskifte.

Man bør altså nok ikke tillægge bogen og forfatteren Kurt L. Frederiksens betragtninger og påstande om, hvad der er foregået al for stor vægt, betydning og sandhedsværdi.

Det er ganske vist netop dette, der gør bogen så læseværdig – at man føler man kender personerne og får indblik i deres tanker og følelser og dermed måske får et lille indblik i deres bevæggrunde for at gøre, som de gør, og handle som de gør.

Men det er netop også dette, der er bogens svaghed: Det giver et troværdighedsproblem.

For hvad kan Kurt L. Frederiksen vide om Mylius-Erichsen, Rasmussen, Moltke og Bertelsens tanker og følelser? Hvordan kan han vide præcist, hvad der er blevet talt om i de små stuer på Grønland i tranlampens skær?

Ganske vist har han baseret bogen på deltagernes dagbøger og objektive historiske observationer. Men dette har han krydret og suppleret, måske lige vel rigeligt, med egne forestillinger om, hvad der foregik på indersiden af hovedet på hver enkelt af ekspeditionens deltagere.

Hertil skal dog siges, at uden disse forfatterens egne forestillinger ville bogen næppe være helt så interessant. Så hvis man kan leve med, at bogen formodentligt ikke helt præcist beskriver, hvad der skete på ekspeditionen eller rettere i deltagernes hjerner, så er bogen absolut et studie værd. Ikke bare som interessant underholdning med udgangspunkt i en historisk begivenhed men også til dels som konkret faktuel kilde til historien.

Og de ydre fakta er der jo styr på: Den præcise rejseplan og -rute, hvem ekspeditionsmedlemmerne mødte på deres vej, hvad de opdagede osv.

Så er man sig blot forbeholdene bevidst, er bogen en ganske underholdende og et til tider informativt bidrag til fortællingerne om de store mænd, der opdagede det sidste af Grønland, og som faktisk dannede en del af det grundlag, som det moderne Grønland i dag bygger på, og ikke mindst det grundlag, som Danmarks og hele verdens opfattelse af Grønland, landet, folket og politikken i dag basere sig på.

Som sådan er bogen vigtig, og den bør indgå i enhver grønlandsinteresseredes bibliotek.

Kurt L. Frederiksen: Spor over isen. 370 s., Ill., 399 kr. Borgen, udkom 2004.

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)

Comments are closed.