14 jan 2010

Per Danker: Parcafolket 2009-10

Posted by Steffen Fog

Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Den 17. oktober 1969 udkom den første udgave af “Parcafolket” for et bredere publikum, da Per Danker i Sermitsiaq begyndte at udbrede sine små hætteklædte kommentarer til livet i Grønland.

Derfor er denne årbog faktisk også en jubilæumsbog. Den samler de bedste af vittighederne fra 2009-10, og viser således, at de sidste 40 år i Grønland er blevet spejlet og kommenteret på skarp vis af hætterne.

Har man misset det sidste nye fra Grønland, kan det være meget værd at konsultere Dankers tegninger. Ud over i årbøgerne fra Parcaforlaget, kommer Dankers drillerier også løbende på www.webavisen.gl og www.kamikposten.dk, og ønsker man et overblik over de forgangne års vigtigste begivenheder i grønlandsk politik og samfund, bør man ty til hætternes politiske satire i årbøgerne, der på fineste vis forklarer og fortolker det hørte og sete og skete i hætternes satiriske spejling.

Parcafolket er for Grønland, hvad ATS er for Danmark. Faktisk behøver man ingen af stederne at læse “Tillægget”.

Per Danker: Parcafolket 2009-10, 95 s., ill., kr. 78. Parcaforlaget.

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)

Comments are closed.