24 maj 2012

Udstilling: Ivars Silis

Posted by Steffen Fog

Af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Gå ikke glip af denne udstilling på Ilulissat Kunstmuseum. Er man bare lidt vild med Grønlands natur og bare lidt vild med Ivars Silis’ fotos og bøger, er udstillingen et must. Og I andre kan såmænd også godt gå med og blive imponeret – for Ivars Silis har masser af format til flere fans.

Senest har han betaget mange med sin bog Disko – den blå bugt og lur mig, om ikke et par fotos eller tre fra den bog kommer med til Ilulissat. Og forhåbentligt mange andre fra Ivars Silis’ mange år som fotograf i Grønland, siden han som ung mand tog til Thuledistriktet for at lære af bjørnejægerne.

Silis’ passion og kærlighed til Grønland, naturen og de mennesker, som befolker den, er tydelig i alle hans bogværker – og jeg er sikker på, at den også vil fremgå af udstillingen.

Ivars Silis
1. juni – 4 september 2012
Søndag-Torsdag 13-16
Ilulissat Kunstmuseum

Comments are closed.