1 nov 2012

Gunnar Jensen: “Jeg har ikke noget til gode” – erindringer fra 1944-2009

Posted by Steffen Fog

Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Efter tre hårde gymnasieår på kostskole, følger vi Gunnar Jensen i at nå sin drøm om at blive pilot. Vi følger 61 flyveaspiranter som i elevtiden på Avnø blev reduceret til 25. Gunnar Jensen var på det første hold, der blev sendt til USA for at gennemgå jagerskole. Derefter fulgte operativ tjeneste i Karup på Meteor-jageren og senere tjeneste som instruktør på flyveskolen på Avnø. Videre til stabstjeneste i Danmark og Norge.

Senere blev det til et ønskejob som projektofficer for rekognosceringen “Brilliant Ice” for landingsbaner for fly i Nordgrønland, og for genåbning af Station Nord, som var blevet lukket i 1972. Dansk suverænitet kunne nu fra 1975 igen håndhæves over Nordgrønland. Her blev den begejstring for Grønland vakt i ham, som senere gjorde, at han fikl 25 år som rådgiver for ekspeditioner til arktiske egne, med firmaet Arctic Expeditions Adviser. Og det er især her, at bogen begynder at blive interessant for Arktiske Anmeldelsers læsere.

En ganske god og interessant bog, med mange gode Grønlands-eventyr.

Eneste skønhedspletter er, at bogen visse steder godt kunne bruge en gennemskrivning, ligesom det kan virke lidt irrelevant, at der fx er gengivet skoleskemaer fra grundskolen i bogen, ligesom visse af de personlige relationer og oplevelser bliver tillagt en vægt, som måske for andre kan være svær at forstå relevansen af. Dele af detaljerne fra Gunnar Jensen liv er også taget med i bogen uden at det står klart for læseren, hvad detaljernes betydning er for den store fortælling. Her er der plads til yderligere redigering af teksten.

Men som en personlig kilde til en del af Grønlands historie og som kilde til spændende og eventyrlige historier fra Grønland, har bogen værdi.

Gunnar Jensen: “Jeg har ikke noget til gode” – erindringer fra 1944-2009. 249 kr. Illustreret. Bogen udkom i august i år (2012).

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)

Comments are closed.