7 feb 2013

Jens Heinrich: Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse

Posted by Steffen Fog

eske brun_forside

Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Bogen handler – som titlen mere end antyder – om Eske Bruns rolle i tilblivelsen af det moderne Grønland – især minder bogen om Eske Bruns arbejde for at beholde Grønland på danske hænder under Anden Verdenskrig.

Heinrichs værk er et godt indblik i netop det moderne Grønlands tilblivelse. Heinrich benytter det af så mange andre forfattere benyttede kneb, at fortælle en stor historie igennem en lille: Her at fortælle den store historie om det moderne Grønlands tilblivelse igennem historien om Eske Brun, som nok for mange af Arktiske Anmeldelsers læsere vil være en allerede kendt person.

Ganske vist er Eske Brun ikke en tilfældig person, og han havde desuden stor indflydelse på netop skabelsen af det moderne Grønland. Men alligevel er dette fortælletekniske kneb nyttigt og velvalgt, for ved at fortælle historien med udgangspunkt i én person – også selvom det er en helt central person og væsentlig aktør – får man en synsvinkel og et perspektiv, som gør fortællingen om det moderne Grønlands tilblivelse mindre abstrakt og mere nærværende.

Det var fortællemåden. Hvad så med indholdet? Jeg kan ikke komme med en videnskabelig, faglig eller akademisk vurdering eller kritik af værket. Dertil rækker mine forudsætninger og min viden om emnet ikke, og den er ikke specialiseret nok til, at jeg videnskabeligt kan vurderer denne bog, som er en omskrevet udgave af Heinrichs Ph.d.-afhandling fra 2010. Men for lægmand virker det som et gennemarbejdet værk, der giver et godt indblik i det moderne Grønlands tilblivelse. Dertil indeholder bogen et godt og omfattende værktøj i arkivalielister, informantlister, stednavne, litteraturlister og mange andre lister, som er uhyre interessante.

Så til sproget i teksten: Til en bog på det her niveau vil jeg som læser kræve færre sproglige fejl og et mere letflydende sprog, end det man finder i denne bog. Dertil kunne teksten godt have brugt endnu en gennemskrivning for at fange de sproglige fejl, ligesom sproget i teksten mange steder er lidt tungt og snørklet.

Dispositionen: Værket er meget akademisk præget. Fx er dispositionen tung og rigid og ikke let tilgængelig for alle. Heinrichs udspring af den akademiske verden fornægter sig ikke, og det påvirker dispositionen af bogen – og sine steder også sproget – i negativ retning. Man kunne ønske sig, at Heinrich havde valgt den mere journalistiske tilgang og vendt dispositionen på hovedet: Fortæl det vigtige, konklusionen, først og præmisser og baggrund bagefter. Som dispositionen er lagt her skal man først tygge sig igennem en lang tekst om præmisser, metodevalg, forskningsmæssige overvejelser mv. før man kommer til det interessante. Præmisserne mv. er ikke irrelevante, men kunne være placeret andre steder, fx senere i bogen. Hvis man som forsker og akademiker vil bredere ud med sin meget relevante viden, mener jeg, at man skal tænke mere i fortælleteknik og disposition, fx spændingskurver og nyhedstrekanten, end i rigid akademisk struktur i sit værk.

Bogen er spændende, stoffet relevant, og det tjener til Heinrichs ære, at han ikke, som mange andre forskere, forsømmer at forsøge at formidle sin viden og forskning til bredere kredse end netop de akademiske kredse. Til den offentlighed, som betaler hans og andre forskeres virke. Men det kan gøres bedre: det kan gøres mere tilgængeligt. ikke at bogen er umulig at læse, slet ikke. Men det kan lade sig gøre at skrive mere spændende og medrivende – utallige forfattere har vist, at det kan lade sig gøre, uden at detaljer, pointer, nuancer, præcision og vidensniveau går tabt.

Jens Heinrich: Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse, Naalakkarsuisut, Inussuk, Arktisk Forskningsjournal 1, 2012, Dep. for uddannelse og forskning. Udkom i 2012. Baseret på en Ph.d.-afhandling, der udkom i 2010.

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)

Comments are closed.