16 jan 2014

Med Martin Breum i Arktis

Posted by Steffen Fog

Af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

I aften klokken 22.00 (16. januar 2014) viser DR2 tv-dokumentaren “Med Martin Breum i Arktis: Holder freden, når isen forsvinder?”. Den er i høj grad baseret på arbejdet med Martin Breums bog Når isen forsvinder

Den handler om de nye spændinger i Arktis, som er opstået og opstår i takt med at isen forsvinder og giver nye muligheder for at udnytte nye skibsruter og rigdomme som olie og mineraler i undergrunde, både i havet og på land.

Emner som også er blevet behandlet i Martin Breums bog Når isen forsvinder, som tidligere er blevet anmeldt her i Arktiske Anmeldelser.

Alle sender nye krigsskibe, fly og andet militært udstyr til Arktis. Rusland, Norge, Canada, USA – og også Danmark. Det danske kongerige er faktisk en afgørende spiller i verdens nye brændpunkt.

Diplomaterne og politikerne siger, at det er nødvendigt for at opretholde ro og orden i de grønlandske og de andre arktiske farvande, nu hvor isen forsvinder.

Er det rigtigt? Eller er et nyt våbenkapløb i gang længst mod nord? Holder freden, når isen forsvinder?

Det er nogle af de spørgsmål, som stilles i dokumentaren.

Journalist Martin Breum rejser på flådeøvelse med russiske og norske krigsskibe i Barentshavet og helt til Nordpolen med det danske militær for at undersøge sagen. Undervejs opsøger han kritikere og eksperter i USA og Canada, der ellers sjældent høres i Danmark.

Denne dokumentar følges op af endnu en i næste uge, torsdag den 23. januar, med titlen “Med Martin Breum i Arktis: Hvad nu, hvis oliekatastrofen rammer?”

Martin Breum medvirker desuden i Café Hack på P4 søndag den 19. januar klokken 10.03 til en samtale om samme emne.

Martin Breums bog Når isen forsvinder

DR2 16. februar 2014 klokken 22.00: Med Martin Breum i Arktis: Holder freden, når isen forsvinder?

P4 søndag 19. januar klokken 10.03: Samtale med Martin Breum.

DR2 torsdag den 23. januar. Med Martin Breum i Arktis: Hvad nu, hvis oliekatastrofen rammer?

Martin Breums bog Når isen forsvinder

Comments are closed.