6 feb 2014

Sysselmannen på Svalbard: Risiko- og sårbarhetsanalys 2013

Posted by Steffen Fog

IMG_6601 small

Svalbard – sårbar og salgbar

Risiko- opg sårbarhedsanalyse 2013 for Svalbard som relevant læsning i hele Arktis.

Anmeldt af Erik Lund.

Alvorlige problemer et sted i Arktis bliver ofte foruroligende hurtigt til fælles problemer for store dele af Arktis. Så der er al mulig grund til at holde øje med risikoanalyser og den konkrete indsats for at undgå katastrofer. Udviklingen i Arktis går nu så stærkt, at sysselmanden på Svalbard som øverste ansvarlige for beredskabet i øriget midt mellem Norge og Nordpolen sigter mod at have en revideret rapport færdig til offentliggørelse allerede i 2015 som opfølgning på den nu foreliggende statusrapport for 2013.

Der er lang tradition for, at alle norske ROS-rapporter (risiko- og sårbarhedanalyser) indeholder elementer, der ikke er tilgængelige for offentligheden, således som både offentlighedsloven og politiloven i Norge foreskriver det. Det er der gode grunde til. Der er endda rigeligt af interesse i de offentligt tilgængelige dele af analysen.

ANNONCE:

.

Forrige risikoanalyse udkom i 2009. Det afgørende nye i forhold hertil er, at der i 2013-analysen også er en udførlig analyse af aktiviteter i relation til, hvad der i tilstræbt nøgternt rapportsprog hedder “alvorlige tilsigtede hændelser”, altså hele spektret fra bombetrusler over dødelig vold og gidseltagning til egentlige terrorhandlinger. Ingen kan læse disse afsnit, uden at tankerne går til massakren på Utøya 22. juli 2011.

ROS-rapporten er et konstruktivt udtryk for, at Norge ikke blot mindes, men også handler i forhold til landets smertelige erfaringer og åbne sår fra 2011. Analysen er derfor klart afgrænset til de typer af ekstraordinære hændelser, som kan true liv, helbred og miljø. Sikkerhedspolitiske kriser behandles således ikke i denne sammenhæng.

Lokalsamfundene på Svalbard ligger spredt, og de forbindes ikke med veje. Det får naturligvis konsekvenser for beredskabets udformning både til lands og til vands.

Man behøver kun at læse få sider ind i rapporten, før man møder den dystre konklusion, at øget vindstyrke og tiltagende stormhyppighed øger antallet af ekstreme vejrfænomener, der vil påvirke mulighederne for at gennemføre redningsaktioner og opretholde beredskabet. En aktion mod akut forurening som følge af et havari i stærk blæst vil ikke kunne lade sig gennemføre.

Farvandene omkring Svalbard trafikeres af mange slags skibe. Den dominerende trafik er krydstogtskibe og kulskibe. Men der er også mange store fartøjer til fiskeri og forskningsopgaver, transport af brændstof og forsyninger til lokalsamfundene. På Svalbard registreres hvert år grundstødninger. Farvandene omkring Svalbard er dårligt kortlagte eller overhovedet ikke kortlagte. Dette er så meget alvorligere, som der årligt sker betydelige ændringer i bundforholdene som følge af nye bundaflejringer – omstændigheder, der bliver ekstra alvorlige, når skibe bliver tvunget til at nærme sig kystområderne som følge af motorhavari eller andre former for havsnød. Rapporten konkluderer, at mulighederne for at komme et nødstedt skib til assistance i tide er usikre. Det vil være tilfældigheder, der afgør, om et egnet skib er i nærheden og kan bistå.

Det er umuligt at læse disse afsnit uden at tænke på debatten i Grønland og Danmark om, hvorvidt krydstogtskibe i uopmålte grønlandske farvande bør pålægges at sejle parvis så tæt på hinanden, at hjælp realistisk kan have en mulighed for at nå frem i tide i tilfælde af grundstødning, motorhavari eller brand.

Også på land er der mange problemer. De fleste lokalsamfund på Svalbard har tankanlæg. Uheld ved disse anlæg kan medføre forurening både til lands og til vands. Det samme kan udløb eller udvaskning af forurenet grundvand. Kun de største lokalsamfund har beredskab til at håndtere sådanne situationer.

Udslip fra fartøjer af brændstof vil få store miljømæssige konsekvenser i den sårbare arktiske natur. På Svalbard vil responstiden være lang, og i isfyldt farvand vil det ikke være muligt at benytte konventionelt oliebekæmpelses-udstyr. Selv begrænsede udslip vil kunne gøre stor og langvarig skade, konkluderer rapporten.

Det er først og fremmest de store krydstogtskibe, som giver anledning til frygt for virkelig alvorlig forurening på Svalbard. Der bliver derfor i stigende omfang indført restriktioner for, hvad skibene må medbringe af tung brændselsolie, når de sejler i de tre største nationalparker – dog med markante midlertidige undtagelser.

Vardø Trafikcentral skal overvåge tankskibs- og anden risikotrafik i havområderne omkring Svalbard, og der indføres obligatorisk rapportering for skibene. Det giver en ny og bedre oversigt over fartøjernes positioner og bevægelser – vigtigt af hensyn til både sikkerhed og miljø.

Atomulykker, der kan berøre Svalbard, tør rapporten ikke udelukke. Atomkatastrofen i Japan 2011 har sat sine spor i analysearbejdet på samme måde som massakren på Utøya. I givet fald vil det være en atomulykke i de nære farvande eller i det nordvestlige Rusland, der gør Svalbard mest udsat.

Minedrift er fortsat et vigtigt erhverv på Svalbard. Gennem årene har der været adskillige dødsulykker. Minedrift vil altid være forbundet med risiko. Men sysselmanden og hans stab har et godt samarbejde både med det russiske og det norske mineselskab og deltager i årlige redningsøvelser.

Rapporten fortjener fire isbjerge for et gedigent analysearbejde og for at være skrevet i et letforståeligt og handlingsanvisende sprog. Den bør ubetinget læses af alle involveret i beredskabsarbejde, før virkeligheden banker på næste gang.

(Erik Lund er ny anmelder hos Arktiske Anmeldelser. Ønsker du også at indtræde i Arktiske Anmeldelsers korps af anmeldere, så send en email for at høre nærmere om, hvordan det foregår.)

Risiko- og sårbarhetsanalys 2013. Offentlig versjon. 45 sider. Sysselmannen på Svalbard. Longyearbyen 2013.

Læs rapporten her: Sysselmannen på Svalbard: Risiko- og sårbarhetsanalys 2013

Læs mere om beredskabet på Svalbard her.

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)

Comments are closed.