21 jun 2014

Peter R. Dawes: The Koch Family Papers

Posted by Steffen Fog

The Koch Family Papers

Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Lauge Koch er kendt blandt de fleste interesserede i arktisk ekspeditionshistorie og videnskabelig kortlægning. Han bidrog nemlig signifikant til udforskningen af Grønland og den naturvidenskabelig forståelse af Grønland.

De fleste arkivalier fra hans aktiviteter findes i Rigsarkivet, men denne bog bidrager med ny viden fra en ny portion papirer og kilder, som hidtil har været i en gren af familien Kochs besiddelse.

Takket været GEUS og Peter R. Dawes får vi her en præsentation af den viden, som disse ikke før offentlig kendte arkivalier giver.

Bogen er meget spændende læsning. Der er en del nyt.

Desværre er bogens formmæssige kvalitet under niveau. Layoutet er direkte kedeligt og uinspirerende, boghåndværket er lidt billigt, og brugen af billeder og andre illustrative elementer virker uambitiøse og kedelige.

Det opvejes dog til dels af gode oversigter og tabeller, interessante kort og fotos.

Og så er denne bog dertil jo en bog om Lauge Koch – en af mine helt store polarhelte. Derfor må jeg læse bogen et par gange. Og opfordrer alle andre til det – også de, som ikke har Lauge Koch som stor helt – men som blot er interesseret i Grønlands historie, ekspeditioner, kortlægning, naturvidenskab mv.

Lauge Koch har som nævnt været manden bag mange videnskabelige afdækninger og i det hele taget en mand, som gennem sit organisationstalent og flair for ekspeditionslivet har bidraget med meget nyttig viden om Grønland og gennemført utallige vigtige og givtige ekspeditioner.

Men i min bog er de to aller største bedrifter, som han har bidraget med, følgende:

Dels er han manden bag en omfattende udforskning af brugen af luftfart i Grønland. Jeg vil påstå, at hans brug af fly i sit arbejde og på ekspeditioner er et stykke pionerarbejde, hvis betydning er har været meget stor for forståelsen af Grønlands muligheder for at udnytte luftfart – helt frem til i dag.

ANNONCE:

Dels er han manden, som bragte Jørn Riel til Grønland. Da Riel som ung mand læste om Kochs bedrifter og Kochs på den tid stadig aktive ekspeditioner, blev Riel så besat af tanken om Grønland og at komme med på eventyr, at han skrev til Koch og bad om at komme med på ekspedition.

”Hvad kan du?” var svaret fra Koch. Ja, på det tidspunkt besad Riel ikke kompetencer, som ekspeditionerne efterspurgte, men afsted ville, så da han en rum tid senere havde tilegnet sig nogle navigationsevner, skrev han igen til Koch og så blev han antaget og kom til Østgrønland.

Her grundlagde Riel den store store fascination af Grønland, især Østgrønland, som senere skabte grundlaget for hans sprudlende og kreative forfatterskab med skabelsen af Grønlands-skrønerne, som vi er så mange, som elsker.

Jeg elsker ganske simpelt Jørn Riels skrøner, og at de findes, er på ovenstående måde især Lauge Kochs fortjeneste. Måske er det lidt uretfærdigt, at det netop er det, jeg fremhæver ved Lauge Koch, for han bidrog med så meget andet i kortlægningen og udforskningen af Grønland.

Men historien om Koch og Riel viser, at det ofte er inspirationen mellem mennesker, som bringer store ting frem. Selv blev Lauge Koch meget inspireret af Knud Rasmussen og hans grønlandske liv. Fx deltog Koch som student i Knud Rasmussens Anden Thule Ekspedition 1916-18. På den måde går der en lige linje fra Knud Rasmussen til Lauge Koch til Jørn Riel.

Køb Jørn Riels samlede Grønlands, bind 1 her. De er fantastiske, super underholdende og siger meget om livet – ikke bare i Nordøstgrønland, men i det hele taget.

Riels samlede skrøner

Peter R. Dawes: The Koch Family Papers. 2012. 55 sider. 150 kr. GEUS.

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)

Comments are closed.