24 jul 2014

Bolatta Silis-Høegh: Aima Schh

Posted by Steffen Fog

aima_schhh

Køb bogen (klik her)

Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Nu er billedkunstneren Bolatta Silis-Høegh igen aktuel med den lille hitte-på-somme pige Aima, som denne gang har en usynlig ven, som forhindrer hende i at sove.

I den første Aima-bog, som Arktiske Anmeldelser også har anmeldt, fantaserede Aima om, hvad hun ville være, når hun blev stor. I denne anden udgave “Aima schhh!” er hun stadig den samme glade pige, fuld af fantasi. Aima har svært ved at sove. Da hun er lige ved at falde i søvn, kommer Mannarsi Pandetage Isbo Sodavagn Chokolarsen forbi og underholder Aima, så hun er dødtræt næste dag. Mor og far bliver irriterede og skælder Aima ud – selvom det jo egentlig er Mannas skyld…

Bolatta Silis-Høegh har endnu engang selv begået tekst og illustrationer, denne gang i mere drømmeagtige farver, som understreger Aimas fantasiunives på kanten af sengen. Collagerne af Aima, Manna og deres påfund er rockede modspil til de pastelfarvede akvareller. Jeg synes diog ikke helt, at de alle holder niveauet fra et’eren.

Men alligevel en børnebog, som vil vække lykke, når børn i både Danmark og Grønland sidder på skødet og får læst højt.

Bolatta Silis-Høegh: Aima Schh. 2014. 32 sider. 175 kr. milik publishing. Er netop udkommet (juli 2014)

Køb bogen (klik her)

Om forfatteren:
Bolatta Silis-Høegh er født i 1981 i Qaqortoq. I 2006 blev hun uddannet fra Aarhus Kunstakademi og har siden medvirket på mange gruppe- og separatudstillinger i både Grønland og Danmark.

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)

Comments are closed.