7 nov 2014

Arktiske Anmeldelser på BogForum

Posted by Steffen Fog

Af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

Arktiske Anmeldelser deltager i disse dage i den årligt tilbagevendende mega-begivenhed for litteratur- og boginteresserede: BogForum. Et rent paradis for bogelskere – også for elskere af bøger om Arktis og Grønland.

I år foregår BogForum i disse dage 7.-9. november i Bella Center ved København (der er metro til døren).

Arktiske Anmeldelser vil være at finde på BogForum i morgen, dvs. lørdag den 8. november – ganske vist ikke med egen stand, men du kan finde os, hvis du kigger efter en t-shirt magen til den på billedet ovenfor.

Kom og få en snak med os, kom med ris og ros til anmeldelserne og Arktiske Anmeldelsers øvrige virke, og kom meget gerne med forslag til andre bøger, vi kan anmelde eller andre aktiviteter, som Arktiske Anmeldelser kan tage op.

Der foregår også andre interessante ting for arktiske læsere. Flere af de arktiske forfattere holder foredrag eller bliver interviewet. Se programmet for nærmere info.

Der er naturligvis også masser af bøger fra og om Grønland og Arktis. Mange forlag udgiver bøger om Grønland og Arktis, og de vil være på BogForum og har placeret det arktiske univers på fremtrædende plads, ligesom de to grønlandske forlag vil være at finde på BogForum: milik publishing på stand C4-005 og Forlaget Atuagkat på stand C4-005A.

Vi ses på BogForum!

Se det fulde program for BogForum her.

BogForum
7. – 9. november 20014
Bella Center

Comments are closed.