1 mar 2016

Kirsten Hastrup: Thule – på tidens rand

Posted by Arktiske Anmeldelser

Thule_paa_tidens_rand

Anmeldt af Anders Andreasen, Arktiske Anmeldelser.

Skøn bog! Underskøn!
Alene boghåndværket! Åh, en dejlig sag. Reliefprægede bogstaver på forsiden. Gedigens håndværk i denne hardback, velbundet, velkomponeret, veldisponeret. Grafik og layout i top. Herligt. Dejligt. En fryd for øjet!

.
.
Og så indholdet: også skønt.

Thule på tidens rand giver i tekst og billeder et levende portræt af Thule igennem otte kapitler: Stedet. Folket. Isen. Fangsten. Teknologien. Kolonien. Invasionen. Tiden.

Læs også: Kirsten Hastrup: Vinterens Hjerte – Knud Rasmussen og hans tid

Igennem mange år har antropologen Kirsten Hastrup regelmæssigt besøgt Thule for at forstå verden, som den tager sig ud derfra. Resultatet er dette portræt af et samfund, der står over for svære udfordringer. Thule er udsat for massive forandringer i disse år. Isen smelter, permafrosten tør, plante- og dyreliv forandres. Samspillet mellem landskab, mennesker og dyr ændrer sig hurtigt, og mere end 4.500 års fangerliv vil måske snart være slut. Samtidig er der nye fisk i havet, nye geopolitiske interesser, en spirende turistinteresse og andet, som giver næring til nye drømme. Men der er en verden, som forsvinder, og en livsform, der ændres. Fanger- samfundet er klemt mellem fortid og fremtid. Thule – på tidens rand beskrives kærligt, omsorgsfuldt, men også realistisk og nøgternt. Det moderne Thule og fremtidens Thule, som det måske vil blive.

Læs også: Carsten Egevang: Life at the edge

Det hele krydres og fuldendes med Carsten Egevangs skønne billeder. Åh, det er som at være der selv. Næsten. For intet kan måle sig med at sætte fod i Grønland. Men denne bog bringer os ganske godt på vej.

Læs bogen og kom til Grønland. Næsten.

Kristen Hastrup: Thule – på tidens rand. 2015. 495 sider. 399 kr. Lindhardt og Ringhof.

Kirsten Hastrup er professor ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet. Hun har skrevet en række forskningsformidlende bøger, senest “Vinterens hjerte” om Knud Rasmussen, som indbragte hende Ebbe Munck-prisen i 2011.

Carsten Egevang er forsker (PhD) med speciale i grønlandske havfugle. Han har udgivet to fotobøger om Grønland, har opnået placeringer i en række internationale fotokonkurrencer og modtaget Grønlands Selvstyres Miljø- og Naturpris i 2012.

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)

Comments are closed.