Older Entries Newer Entries Subscribe to Latest Posts

13 dec 2015

Ole G. Jensen: Det grønne Grønland – Kujalleq

Posted by Arktiske Anmeldelser. No Comments

Det grnne Grnland - Kujalleq - Ole G. Jensen

Anmeldt af Anders Andreasen, Arktiske Anmeldelser.

En flot bog om en af de flotte egne i Grønland, som mange har stor kærlighed til, og Read the rest of this entry »

9 dec 2015

Ny anmelder: Skjold Christensen

Posted by Arktiske Anmeldelser. No Comments

Skjold Christensen

Arktiske Anmeldelser har den glæde nu at kunne præsentere en ny kommende anmelder:
Skjold Christensen, som fremover vil bidrage med Read the rest of this entry »

6 dec 2015

Udstilling: Ved Iskanten

Posted by Arktiske Anmeldelser. No Comments

Anmeldt af Skjold Christensen, Arktiske Anmeldelser.

Tag til Sydfyn og kom samtidig på en rejse mod nord og oplev Arktis og Grønland, det hvide land med hårdføre beboere som isbjørne, sæler, hvaler, havfugle og ikke mindst mennesker med en 4500 år gammel historie. Udstillingen viser både Read the rest of this entry »

2 dec 2015

Lena Lauridsen: Inussuk – Pejling mod Grønland

Posted by Arktiske Anmeldelser. No Comments

Inussuk-forside

Anmeldt af Jørn Holbech, Arktiske Anmeldelser.

Denne bog handler om flytning til Grønland og de personlige og praktiske overvejelser, man bør gøre sig. Bogen giver et indblik i, hvad det vil sige at Read the rest of this entry »

29 nov 2015

Lill-Ann Körber (editor), Ebbe Volquardsen: The Postcolonial North Atlantic: Iceland, Greenland and the Faroe Islands

Posted by Arktiske Anmeldelser. No Comments

The Postcolonial North Atlantic

Anmeldt af Andreas Knudsen, Arktiske Anmeldelser.

Beskrivelser og vurderinger af postkoloniale processer i Afrika, Asien og Latinamerika findes der mange af. Derimod er det en sjældenhed, at selvsamme proces, der omhandler hele det forhenværende danske nordatlantiske område, omhandles i én bog.

To tyske forskere har påtaget sig den opgave og samlede et stort team af bidragsydere, der hver for sig Read the rest of this entry »

26 nov 2015

Fire illustrerede grønlandske sagn

Posted by Arktiske Anmeldelser. No Comments

Hvalen og Ørnen Besøg hos havets moder Anngannguujuk

Anmeldt af Anders Andreasen, Arktiske Anmeldelser.

Tre grønlandske forfattere har gendigtet fire kendte og elskede grønlandske sagn, så de kan fortælles til børn. De dejlige illustrationer af tre forskellige grønlandske kunstnere er Read the rest of this entry »

22 nov 2015

Matisse og maskerne

Posted by Arktiske Anmeldelser. 1 Comment

Anmeldt af Anders Andreasen, Arktiske Anmeldelser.

Du kan lige nå det, hvis du er hurtig. Frem til næste søndag – den 29. november – er der på Ordrupgaard nord for København en unik udstilling af Matisses forhold til eskimoerne.

Men udstillingen er nok mest for Matisse-fans og ikke så meget for fans af Read the rest of this entry »

19 nov 2015

Steffen Jacobsen: Et bjerg af løgne

Posted by Arktiske Anmeldelser. No Comments

et_bjerg_af_løgne

Anmeldt af Anders Andreasen, Arktiske Anmeldelser.

En god lille krimi med Grønland som scene, som sætter nogle af de store dilæmmaer for Grønlands aktuelle problemer med at skaffe sig en selvbærende økonomi på spidsen. For eksempel hvor meget man i jagten på olie og andre ressourcer fra undergrunden, som kan give indtjening til landet, skal give køb på naturbeskyttelse, miljøhensyn osv. Netop den natur og det miljø, som både gør Grønland så unik i verden i dag, fordi Grønland modsat de fleste andre udviklede lande, ikke har smadret sin egen natur i jagten på ussel mammon, og netop den natur og det miljø, som bærer de to vigtigste grønlandske sektorer – fiskeriet og turismen. De sektorer som faktisk giver indtjening i dag, i modsætning til ressourcerne fra undergrunden, som endnu blot er fugle på taget.

Dertil er det med i hvert fald fiskeriet sådan, som en fanger en gang sagde: Fiskeriet er en fornybar ressourcer, som vil være til stede i tusinder af år endnu, mens ressourcerne i undergrunden ikke fornyer sig selv, når de en gang er blevet hentet op. Derfor er fangst og fiskeri på lang sigt, og målt akkumulleret mere værd end nok så store olie- og mineralressourcer – fordi fangst og fiskeri fornyer sig så længe vores sol brænder. Så på 1000 års sigt er fangsten og fiskeriet faktisk mest værd. Fiskeriet kan med andre ord samlet set understøtte flere generationer, end olie og mineraler. Hvis man henter olien op, risikerer man at ødelægge økosystemet og fiskeriet, og dermed har de generationer, som får udbytte af olien egentligt ødelagt kommende generationers mulighed for indtægt.

Læs også: Is i blodet

Krimien er således ikke bare god underholdning, som krimier skal være, den kan også noget af det andet, som god litteratur skal kunne: Sætte perspektiv og andre vinkler på aktuelle problemer og give dem en anden behandling end andre medier kan. Og skabe reflektion og eftertanke.

Godt.

Men desværre beskæmmes bogen også af en række fejl og lægger sig således op af andre krimier, som bruger Grønland som scene, men som ikke har lavet researchen godt nok.

For eksempel beskriver Jacobsen en fremtid med aktiv olieudvinding i Grønland og raffinaderier, altså ikke nutid eller fortid, for olieudvindign findes (endnu?) ikke i Grønland. Alligevel omtaler Jacobsen et Grønland med hjemmestyre, selvom der siden 2009 retteligt har været tale om selvstyre. Pinligt, synes jeg. Lidt mere research ville have været på sin plads. Det synes jeg, at en forfatter skylder den scene, som han låner.

Læs også: De døde i Barentsburg

Nu kan man hævde, at en fiktionsforfatter står frit for at opfinde et Grønland med hjemmestyre til brug for sin fiktive historie, men jeg tror bare ikke på, at det er med vilje, at Jacobsen kalder det et hjemmestyre. Det ligner mere en fejl end digtning.

Steffen Jacobsen: Et bjerg af løgne. 2015. 386 sider. 299 kr. People’s Press

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)

Læs også: Nukaakas kabale

9 apr 2015

Film: Idealisten

Posted by Steffen Fog. No Comments

Anmeldt af Steffen Fog, Arktiske Anmeldelser.

I 1968 styrter et amerikansk B-52 bombefly lastet med brintbomber ned på havisen nær Thule. Den danske regering meddeler, at ulykken ikke giver anledning til bekymring i forhold til amerikansk krænkelse af dansk suverænitet og atomvåbenpolitik.

Episoden er et eksempel på, hvordan en befolkning i et demokratisk kongerige som det danske tilsyneladende bliver ført bag lyset, når der er tale om storpolitik. At befolkningen ikke får den reelle sandhed om, hvorvidt der er atomvåben i Kongeriget og om, hvorvidt dansk suverænitet og atomvåbenpolitik er blevet krænket af amerikanerne.

Se filmen om dette sorte kapitel i Danmarks demokrati-historie og det dansk-amerikanske forhold.

Man kan i øvrigt ikke lade være med at tænke på, om præmieredagen 9. april er valgt med vilje, når der her er tale om våben og krigsmaskineri, altså om det er en slags kommentar med den valgte dato.

Idealisten. 2015. Præmiere i dag (9. april 2015) i biografer over hele landet.

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)

31 mar 2015

Christina Boutrup: Den røde løber

Posted by Steffen Fog. No Comments

den røde løber

Køb bogen (klik her)

Anmeldt af Christian Hjerrild Ovesen, Arktiske Anmeldelser.

Er man interesseret i Arktis, har man formentlig bemærket, at man ikke kun skal rette blikket mod nord men også mod øst, hvor den kinesiske drage har øjnene stift rettet mod de mange råstoffer og politiske muligheder der i Arktis. Derfor er det også naturligt, at en bog om Kinas fremmarch i verden har et ikke betydeligt fokus på Arktis.

I Christina Boutrups bog om Kinas fremmarch er der i flere af kapitlerne indgående beskrivelser af Kinas aktiviteter i Arktis. Jeg bemærkede med særlig interesse, at bogen overbevisende forklarer, at Kinas interesse for Arktis er motiveret af mere og andet end politiske hensyn. Denne nuancering savner man til tider i den gængse fremstilling af Kinas interesse for Arktis, og derfor er det kærkommet med dette input.

I flere af kapitlerne illustreres det, at Kinas interesse for omverden i høj grad skyldes, at der i Kina er en voksende befolkning. Denne voksende befolkning ønsker at anvende mere energi og få adgang til nye markeder samt rekreative naturområder. Denne udvikling medfører, at Kina naturligvis har interesse for mineraler, råstoffer og naturen i Arktis.

Derudover er bogen en udmærket indføring i hele processen omkring London Mining og deres ønske om at etablere en jernmine nær Nuuk. Samtidig er der flere eksotiske historier om kinesiske forretningsfolk, som møder modstand, når de forsøger at oprette turistressorter på Island. Bogen har således mange fine historier om de konflikter og misforståelser, som opstår, når øst og vest mødes. Samtidig bære bogen også præg af at være endnu en af de mange bøger skrevet af en journalist, som rejser rundt og taler lidt løst og fast med en masse mere eller minde kendte personer. Det betyder naturligvis, at bogen er letlæst, men det medfører også, at der til tider mangler fokus og dybde.

Christina Boutrup, Den røde løber – Kinas fremmarch i Europa. 2014. Sidetal 253. Pris 300 kr. Gyldendal

Køb bogen (klik her)

Arktiske Anmeldelsers karakter: (forklaring)

Older Entries Newer Entries Subscribe to Latest Posts